#farsbarsel 56 - Til Dubai og se på ligestilling mellem køn

"Far, jeg er så snottet og bleg
skal vi ikke ta ned i solen
og se nogle rigtige palmer?"

"jo min skat, Mor siger
at man ikke må behovsudsætte babyer
når jeg er for længe om at lave
mad"

Nu har vi rundet 14.000 besøgende på farsbarsel, så vi tar væk og sætter bloggen på pause...måske.

Vitus og jeg trænger simpelhen til ferie. Knægten er jo også i en fase hvor man ikke har godt af behovsudsættelse, så vi har besluttet at handle på bagrund af hvad han trænger til. Knægten har været forkølet den sidste uges tid og resten af familien har også været ramt, så vi trænger vist til lidt sol og afslapning. Måske har vi også brug for at få lidt perspektiv på det kønsrollemønster vi er ved at være cementeret ind i.

Knægten og jeg har snakket om, at vi synes der er en del mørkemænd og mandhaftige kvinder, som har været ude efter os, fordi vi stilfærdigt har skrevet lidt om ligestilling, bedre arbejdsdeling i hjemmene og øremærket barsel. I det hele taget, at mændene bør tager sig sammen og tager mere ansvar for børn og hjem, samt at kvinderne skal giver plads til os mænd. Vi er også blevet enige om, at man skal sætte ligestilling på den politiske dagsorden, for vi tror ikke tingene sker af sig selv. Det er åbenbart kontroversielt, selv i 2013 at mene noget sådan og vi har mærket at det ikke er lige populært alle steder. 

#Farsbarsel 15 - Mænd gider (stadig) ikke støvsuge

Derfor har vi besluttet at ta til Dubai og se hvordan andre kulturer udlever deres kønsroller. Måske de der er bedre til at skabe en reel ligestilling mellem kønnene, hvor manden også får lov at deltage i de huslige sysler og i børneopdragelsen af de helt små.

Eller måske forholder det sig ikke sådan, måske ligner vores feriemål, det samfund Vitus var vokset op i, hvis ikke progressive kræfter historisk havde kæmpet kampen for mere ligestilling, på arbejdsmarkedet, i samfundet, i demokratiet og dermed i sidste ende vores mulighed for at holde barselsorlov. Det er vigtigt at holde sig for øje, at det ikke er rettigheder der er kommet sig selv eller ved at lade stå til. 

Nu kommer det måske til at lyde som om knægten og Far bare stikker af fra det hele, men det gør vi ingenlunde. Vi tager hele familien med. Faktisk er det Mor der har stået for at arrangere rejse og hotelophold, for sådan noget med datoer, kan man ikke overlade til en ammehjerne som Far(sådan beskriver Far sig selv, når han gerne vil slippe for at skulle have overblik  Red)......og Mor er jo en aktiv politikerkvinde som hun har styr på det hele.

"Mor har vist fundetet ok lille hotel
 til os"

I Dubai skal vi besøge min gode gamle ven og hans familie. En rigtig god ven, som Far faktisk har giftet i sin tid og den gamle ateist (sådan ser Far sig selv, selvom han er flittig kirkegænger. Red) er også gudfar til begge deres børn. Så Far glæder sig helt vildt. Da Far og kammeraten skulle til at planlægge lidt mere i detaljen, så kunne ammehjernen ikke lige huske præcise ankomster, så han sendte flybilletterne,  som Mor havde købt, videre til sin kammerat.

Far havde ikke lige tjekket dem i detaljen, men det gjorde den arabiske ven til gengæld. Det resulterede i at han ringede med det samme og spurgte om hotelreservation matchede flytiderne eller vi ville bo hos dem den sidste måned, ud over den uge, som han havde forstået vi skulle være i Dubai. Måske kunne der havde indsneget sig en lille fejl, selvom det var den ufejlbarlige Mor der havde stået for indkøbet. 

"Far, hvorfor vil du så tidlig hjem
når nu Mor havde købet flybillet så vi ku blive
nede i solen i rigtig laaang tid?"

"Hvorfor skal du altid
spille så gammelklog, lille ven"

Nå men nu alt er i skønneste orden for Mor klarede ærterne med det dejlige flyselskab, som ved hjælp af søde ord og ussel mammon hurtigt ændrede den lille fejl, så det passede med den uge vi havde bestilt hotellet til. Drengene her er da også jævnt tilfredse, for så har vi vist lidt på fejlkreditkontoen, hvis vi helt uventet skulle få brug for det. Nu glæder vi os bare til en uge hvor hele familien kan være sammen, nyde solen og de fælles oplevelser. 

"Far, så du hvordan Mor så ud i ansigtet, da
du sagde vi ville tage computeren med, så
vi kunne skrive farsbarsel?
Tror du ikke lade være eller i hvert fald
gider jeg ikke  skrive om
alt det kønspolitiske, lad os ta en slapper
og måske bruge bloggen til
at dele sjove fotos med mormor?"

"Tjooo lille skat, men du har jo
så mange holdninger og de forsvinder
vel ikke af vi kommer til Dubai og
nu har vi jo fået en ny
Samsung ultrabook 9 og
så er vi jo ligsom
nødt til at ta den med?"

Eneste lille minus her ved afrejse er, at vi alle er ramt af forkølelse. Faktisk så meget at vi lige måtte en smut til lægen og få tjekket om Vitus havde behov for en pencilinkur, inden vi tog afsted. Nu er vi jo godt nok mænd og mener derfor ikke at man behøver opsøge en læge før det er livstruende, Derfor undskyldte vi overfor lægen, at vi kom helt uden for nummer og uden grund, men hun forsikrede os om at det var helt ok, og han bare var lidt rød i halsen, så en tur i solen ville nok bare gøre ham godt.

Der er jo også et minus ved at det er Dubai vi har valgt at rekreerer i, da Fars fortrukne middel mod forkølelse er romtoddy. Det er nok ikke det der er nemmest at få i et muslimsk land, så vi må nøjes med kærlighed og kildevand. Eller det der med kærlighed må vi nok også holde lidt igen med, da man vist ikke sådan skal gå og kysse offentligt. Men vi glæder os til oplevelsen og drengene trænger til adspredelse.

Vitus storebror på 13 år var hurtigt til at orientere sig og rundt på en virtuel tur i Dubai. Han konstaterede hoverende "Det er en ret ny by, så der er ikke nogen historiske museer, Michel. Så vi må nok springe det med kultur over". En hoveren som nok skal ses i forlængelse af at han havde set, at byen til gengæld rummede verdens største vandland, indendørs skibakke, akvarium med meget mere af verdens største dit og dat. 

Men nu er verden jo forskellig afhængig af hvor man ser den fra. Det Far så var, at han skulle biddrages med lidt kultur på rejsen. Så Far har været ude at fouragere litteratur og har på baggrund af, at det meste af den sammenbragte familie er etniske jyder besluttet at læse "Iqbal Farooq og den jyske forbandelse" for dem på rejsen. Så kan de lære det!

Da vi var i Finland i sommer var det i hvert fald populært, at den fælles højtlsningsbog var Iqbal på Bornholm. Så populært at bogen måtte gemmes for at ungerne ikke skulle læse forud.