fredag den 1. marts 2013

#Farsbarsel 65 - nan, nan

"Far, du var fandeme længe om at lære at bage Nan.
Jeg har undret mig over,
hvorfor du gav mig en legetøjsbil, hver gang jeg sagde "nan, nan"
var det fordi du ikke kunne finde ud af at lave
indisk NAN eller er det fordi du
er en så inkompetent tosse, hvad angår biler,
 at du ikke ved at en bil siger Nøn, nøn?"
Drengene har med succes udviklet indiske kompetencer på de sidste dage i barselsorloven. I går lykkedes at få pigerne til at samle appetit ude, men spise hjemme som vi skrev om.

Succesen blev total, da den 10 årige sagde "vores Nan er altså bedre end  Mumbais" som ellers en byens bedste indiske restaurant for tiden og trumfen kom så, da hun sagde "og har I lagt mærke til, at det er den første madret som Vitus selv kan udtale". 

Vi kiggede på knægten, der med klar røst sagde "Nan, nan" mens han med velbehag guffede indisk brød i  sig. Den ret har han vist efterlyst længe, men vi har nok forvekslet det med lydefterligning af en bil. Men hvorfor skulle Fars søn egentlig også efterspørge en bil, når nu Far aldrig har gjort det.
"Far, er der forskel på vands vægtfylde i
Sverige og Danmark? Jeg troede elles det var i
Norge man have tungt vand"
Vi faldt i øvrigt over en pudsighed. Knægtens blik faldt på risposen tilberedningsanbefalinger og kunne med undren konstatere, at hvis man koger ris i Sverige, bruger man 6 dl vand til 240 g ris, mens der i Danmark kun skal bruges 5 dl. Endnu et eksempel på de voldsomme kulturelle og  uintegrerbare forskelle, der er mellem etniske svenskere og etniske danskere. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar